Posted by: sejlergear | november 16, 2009

Kapsejlads-ure

Jeg har to ure til kapsejlads. Det ene er helt fantastisk og det andet gik en uges tid, hvorefter jeg byttede det, hvorefter det gik en måneds tid for så også at gå i sort. Jeg fik aldrig gjort noget ved det siden, men fandt det her til aften i en bunke med ting som jeg skulle have gjort noget ved men ikke lige var kommet til.

Der er stor forskel på de to ure i pris, og det kan jo være forklaringen på at det ene er fantastisk mens det andet er skod.

Skoduret er et OptimumTime OS 223 og det kostede i 2007 694 kr (Nu “kun” 625 kr. i Nauticsport, hvor jeg købte det).

Optimum Time OS 223

Optimum Time OS 223

Det fantastiske ur, som jeg har haft nu i ca to år, er et Casio Sea-Pathfinder. Jeg gav ca. 1800 kr.for det i sin tid. Ud over gode og mange nedtællingsfunktioner har det også kompas, barometer, termometer, diverse alarmer, tidevandsgraf og månealder. De sidste to funktioner har jeg nu ikke brugt så meget, men de øvrige funktioner er nyttige.

Casio Sea-Pathfinder

OS223 har, selv om jeg ikke gik med det særlig længe, adskillige ridser i glasset, mens sea-pathfinderen ser fuldstændig ud som den dag jeg købte den – og det ur har jeg altså haft på dagligt i godt og vel to år.


Responses

  1. Hej Sejlergear
    Vi har tænkt os at give et familiemedlem et kapsejladsur i fødselsdagsgave. Han elsker udstyr og sejler kapsejlads i sin folkebåd, så vi tænkte det var en oplagt gaveide. Der er tale om en hobby på helt almindeligt hobbyniveau.
    Men udvalget er jo stort – ligesom prisforskellen, og det er ikke nemt at vælge, da jeg ikke ved hvad jeg skal kigge efter.
    Kan du være behjælpelig med et godt ur til 500-1000 kr.? Det vil jo være dumt at købe et alt for dyrt ur, hvis han slet ikke gider at bruge det.

    • Hej Line,
      Der er et meget sjovt kapsejladsur (OS 315 Mark 4 Syncro) som, selv om det er Optimum Time (som jeg jo ikke har haft så gode erfaringer med), kunne være en god gaveide. Det koster 795 kr. i Claus W. Det er ret stort og gult og man kan sætte det både på masten og om håndledet.

      Optimum Mark 4 Syncro

      Vi bruger dem i den sejlklub hvor jeg sejler og så vidt jeg ved har der ikke været problemer med dem.

  2. Tak for hjælpen. Uret er nu købt til 675 kr. og fødselsdagen er i morgen så det er perfekt 🙂 En designpris vil det jo aldrig vinde, men bare det virker – og fødselaren kan bruge det. Endnu en gang tak for svaret…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: